U-13 drenge vandt sølv

SUB 88 U-13 drenge de næstbedste i Jylland

SUB 88 u-13 hold i drenge A rækken, som er den bedste række i Jylland, opnåede noget af det højeste man kan i indendørs fodbold,da holdet i weekenden spillede sig i finalen om det Jyske Mesterskab i Rødding i Sønderjylland.
Det Jyske Mesterskab er bygget op så 2 hold fra de 4 regioner altså 8 hold spiller alle mod alle over 2 dage. De 4 bedste går så i en semifinale.

SUB 88 drengene startede lørdagen med at tabe den første kamp til Tarm, men spillede sig hurtigt op og vandt lørdagens 3 sidste kampe. De foresatte i suveræn stil det flotte spil de sidste 3 kampe om søndagen, og da Tarm begyndte at tabe points endte holdet flot som nummer 1 med 18 points.

Så skulle man møde nummer 4 Aabyhøj i semifinalen. Efter en lige og nervepirrende kamp især for forældrene spillede man 3-3, som var nok til en finale plads. Holdet kunne nøjes med det, da man blev nummer 1 i puljekampene, hvor nr. 1 forlods kunne nøjes med uafgjort.

I finalen skulle man så igen møde Tarm, og de fik en kanon dårlig start og var hurtigt bagud 3-0, men på forrygende vis fik holdet helt i Liverpool stil kæmpet sig op på 3-3 og fik endda erobret bolden i undertal og spillede sig frem til en kæmpe chance i sidste min. I stedet scorede Tarm 30 sekunder før tid til det afgørende mål til 4-3. SUB drengene prøvede i de sidste sekunder at score det mål som kunne sikre en fortjent titel, da et uafgjort resultat igen var nok, men heldet var desværre ikke med dem.


Så det var nogle stolte men lidt skuffede trænere, spillere og forældre bagefter kampen. Men en flot flot 2 plads og sølvmedalje, og når andre tilskuer kommer og siger at SUB 88 var det bedst spillende hold igennem hele turneringen, så varmer det drengene og mon ikke man hurtigt kommer over det, og holdet kan også se tilbage på en af de bedste præstationer i SUB 88 historie i indefodbold.
Holdet er Træner Flemming Lund, Anders Sørensen, Benjamin Bech, Tobias Sloth, Bastian Terp og Peter Lund.
Med i lørdagens kampe var også Patrick M Thorsager.

Det skal nævnes at de lokale Sydhimmerland også var med dernede i u-13 drenge B, og begge hold bakkede hinanden flot op. De fik flot bronze.