Det er med stor glæde at det er lykkedes at få arrangeret et træningsophold for pigerne i årgangen U13-U16 i forbindelse med sæsonopstarten 2023.
Den store udfordring har været økonomien, men med hjælp fra Fonden for Sparekassen i Skals og DBU´s Ungdomsfond af 18. maj 1964 er det lykkedes at søge 19.000 kr. hjem til projektet, stor tak til de 2 fonde for deres hjælp.
19 piger og 4 ledere rejser 3-5 marts 2023 til ROFI-Centret /Danhostel Ringkøbing for at få nogle hyggelige dage sammen med god træning og hygge.
Steder har mange aktiviteter og mon ikke vi får prøvet nogle af dem.
Aktiviteter, der frit kan benyttes:
• Fitnesscenter
• Squash
• Sportshal
• Aktivitetskælder med billard, pool, snooker, dart, bordtennis, air hockey og bordfodbold
• Minigolf og petanquebaner (udendørs)
• Udendørs fodboldbaner
Der er ligeledes lavet aftale med Ringkøbing IF, så vi får 1,5 times træning på deres kunststofbane.
Så blev det en god jul.