Lad os sige med det samme, spillemæssig gik det ikke som vi havde håbet, om det var den lange tur til Lemvig eller at sommervarmen havde gjort sit indtog ved vi ikke.
Men når spillet på banen ikke rigtig fungerede, så må der fight til og den kamp er vi rigtig gode til.
Efter 29 minutters spil slap vores evige trussel i fromt Lærke Porup fri af sin oppasser og passerede en meget velspillende Lemvig målmand og vi var i front med 0-1.
Få minutter før halvleg slap en Lemvig spiller fri i klar offside, men dommerne lod den køre, dog lykkedes det Maja Berg af løbe hende op og presse hende så meget at Frederikke Munk i målet let kunne redde.
2. halvleg startede med et enormt pres fra Lemvig og vi spillede i store dele af halvlegen på kontra.
Efter 51 minutter gik den ikke længere, en fejl kostede udligningen til 1-1.
Derefter blev der presset mere på fra Lemvigs side, mange høje bolde blev spillet frem, men forsvaret stod fast i den periode.
Vi levede af kontra angreb og havde et par kæmpe chancer inden det i 67 minut endelig lykkedes, Lærke Porup slap endnu engang fri, hun var nok kun 3 meter offside, men dommeren, som nok ikke havde sin bedste kamp, undlod at fløjte, så hun kunne gøre det til 1-2.
Det sidste af kampen blev et stort pres mod SUB 88 målet, med et væld af hjørnespark til Lemvig.
Vi redede stormen af og det blev til 3 point til pigerne.
Kampens spiller blev Frederikke Munk, som nok spillede sin bedste kamp som målmand.
Tak til alle de tilskuere der var mødt op, altid dejlig når pigerne har familie i området, som møder op med is og sodavand – det skal i ha stor tak for.