u15 drenge jyske mestre 2019 1

Drengene fra SUB88 U15 hold var i sidste weekend til Jyske Mesterskaber i fodbold, efter at have vundet regionsmesterskabet i Region 2. Det slap drengene rigtig godt fra og kunne fortjent og stolte tage hjem med en flot pokal og med guldmedaljer om halsen.

Drengeholdet, der spiller i A-rækken består af Alfred Lyngsø Mikkelsen, Mathe Trinderup, Magnus Elkjær Jensen, Emil Berg Albertsen, Jannick Thorsager Mortensen og Mads Svendsen. Træner er Thomas Mikkelsen og hjælpetræner er Preben Mortensen.

Stævnet foregik i Jetsmark ved Pandrup i Nordjylland. Men selv om det er langt fra Ulbjerg, Skals og Borup Idrætsforeninger var der fin opbakning fra bedsteforældre, forældre og søskende hen over finaleweekenden.

I semifinalen mødte SUB88 hjemmeholdet fra Jetsmark, der blev besejret med cifrene 3-2. Derefter ventede Gl. Helle i finalekampen. Gl. Helle havde maksimal score og så ud til at være en svær modstander. Det skulle også vise sig at være svært, for holdene spillede lige op i ordinær tid med cifrene 2-2. Derefter spillede holdene videre til ”Golden Goal”, og det blev SUB88, der trak det længste strå ved scoring til 3-2.

u15 drenge jyske mestre 2019

u15 drenge jyske mestere 2019 4

u15 drenge jyske mestre 2019 5u15 drenge jyske mestre 20192